Kystkulturmiljøer i Fyns Amt
Beskrivelse af registreret objekt

Kultur­miljø 112-000-000 Rudkøbing
Kategori Søkøbstad
Vurdering særlig interesse
Sted Langeland
Kommune Rudkøbing
Museum Langelands Museum
Kulturmiljøets helheder:
Helhed 112-001-000 Rudkøbings havneområde ca 1900
Kategori Havn
Vurdering særlig interesse
Helhedens elementer:
Element 112-001-010 Brogade og Ramsherred
Kategori Beboelse for søfolk og fiskere
vurdering stor interesse
Beskrivelse I tilslutning til havnen findes to gamle gader, hvor især søfolk, fiskere og maritime håndværkere, havnearbejdere boede. Brogade var på sydsiden beboet af redere, skibsførere og købmænd med interesse i søfarten - på denne strækning ligger byens gamle færgegård. Ramsherred var derimod beboet af styrmænd, fiskere, matroser, skibstømrere osv. Denne gade havde smalle parceller lige ned til stranden.
Historie Disse gader var tæt befolket i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900tallet, den periode som var søfart og fiskeriets blomstringstid i Rudkøbing. I mellemkrigstiden forsvandt mange søfolk fra byen. Ramsherred fik karakter af beboelse for arbejdere og små håndværkere.
Bevaring Både Brogade og Ramsherred er meget velbevarede - den gamle bebyggelse er stort set uspoleret uden huller i rækkerne.
Relikt­vurdering Området er genuint og sammenhængende.
Trusler P.t. ingen trusler, men ændringer i farver og materialer forringer på langt sigt bebyggelsen.