Kystkulturmiljøer i Fyns Amt
Beskrivelse af registreret objekt

Kultur­miljø 112-000-000 Rudkøbing
Kategori Søkøbstad
Vurdering særlig interesse
Sted Langeland
Kommune Rudkøbing
Museum Langelands Museum
Kulturmiljøets helheder:
Helhed 112-001-000 Rudkøbings havneområde ca 1900
Kategori Havn
vurdering særlig interesse
Helhedens elementer:
Beskrivelse De indtegnede nordre og søndre bassin med midtermolen og kajararealet i land - danner en næsten uspoleret provinshavn fra den nævnte periode. De ting der spolerer er stort set kun det store uskønne kornpakhus på nordmolen.- (som dog også må betragtes som en nødvendig nutidig tilføjelse, hvis trafikhavnen skulle overleve). På sydmolen ligger en lang pakhus-og værkstedsbygning og yderst et større toetages murstenpakhus med manzardtag. og en kontorbygning. Yderst på sydmolen ligger et varepakhus fra dampskibstiden. Mellem denne gamle havn og byen ere en zone af industri, bl.a. svineslagteriet, nu nedlagt og købt af Daloon.
Historie Den ældste del er midtermolen, der stammer fra 1776, er naturligvis tilført mange reparationer siden. Størrelsen er ikke ændret siden 1899, og sandsynligvis ikke siden 1776. I 1821-26 byggedes den sydligste mole hvorved sydbassinet opstod, idag kaldet gammelhavn og brugt af lystbåde i begrænset omfang og andre små fartøjer. I 1847 byggedes den nordre mole hvorved nordbasinet opstod. Det er idag industrihavn, i praksis korneksporthavn.
Bevaring Nogenlunde, men rådne bolværker og sætninger ses.
Relikt­vurdering Provinshavn i næsten arketypisk udgave - herunder også udviklingen ved tilkomsten af de øvrige havnedele - se øvrige helheder.