Kystkulturmiljøer i Fyns Amt
Beskrivelse af registreret objekt

Kultur­miljø 014-000-000 Ærøskøbing
Kategori Søkøbstad
Vurdering særlig interesse
Sted Ærø
Kommune Ærøskøbing
Museum Ærø Museum
Kulturmiljøets helheder:
Helhed 014-010-000 Molestien, promenade
Kategori Rekreativt område
vurdering særlig interesse
Beskrivelse Smuk sti på diget, som er anlagt i 1872 efter stormfloden for at beskytte husene i Nørregade. Denne havnepromenade er en af byens attraktioner og husene i Nørregade med de små haver til promenaden kaldes Guldkysten.
Historie Har antageligt været promenade ligeså længe der har været grundstykker ned til vandkanten. Efter 1872, hvor højvandet ødelagde haver og huse, byggedes dæmningen som stien løber på.
Bevaring God.
Relikt­vurdering En særlig smuk strandpromende og karakteristisk for den kulturbetingede udnyttelse af skønne udsigter langs stranden. Stedet er det sted man promenerer med udsigt i modsætning til at gå i byens snævre gader.
Trusler Næppe nogen.