Kystkulturmiljøer i Fyns Amt
Beskrivelse af registreret objekt

Kultur­miljø 275-000-000 Skoven halvø eller næs
Kategori Blandet anlæg
Vurdering stor interesse
Sted Gabet, Odense fjord
Kommune Kerteminde
Museum Kerteminde Museum
Kulturmiljøets helheder:
Helhed 275-001-000 Gabet lodshavn og -station
Kategori Lodsvæsen
vurdering stor interesse
Beskrivelse Består af to hvide grundmurede bygninger (husnummer 7 og 15) og måske det overfor liggende (nr 16). Tilsammen danner de lodsstationen. Højtliggende, så man i gamle dage kunne ses ud over Odense fjords nordlige del og en del af udsejlingen Gabet. Idag forsynet høje radiomaster. Fra stationen går en fodsti ned til lodshavnen. Den er en lille pæleslået havn, der er forbundet med land ved en lang bro. Her ligger to store orange lodsbåde. På billedet i havnelodsen 1999 ses dog en stor og lille lodsbåd samt en fiskekutter. På stranden øst for broen har fiskerne en stor ældre træbygget bundgarnsjolle oplagt samt et par røgtepramme af konebådstypen.
Historie Iflg TRAP 1957/305 er bådhavnen anlagt 1936. Lodssstationens alder omtales ikke, men arkitekturen siger midten af 1800-tallet, måske senere. På kortet 1863/1939 er havnen vist med samme udstrækning og form som den nuværende.
Bevaring Huse, bro og havn: god.
Relikt­vurdering Et lods- og fiskermiljø, der er lige til en julekalender, hvad angår den spektakulære og funktionelle placering af en lodsstation.
Trusler Alt er velholdt.