Kystkulturmiljøer i Fyns Amt
Beskrivelse af registreret objekt

Kultur­miljø 165-000-000 Bøjdens tre havne
Kategori Havn
Vurdering stor interesse
Sted Horne land
Kommune Faaborg
Museum Fåborg Kulturhistoriske Museum
Kulturmiljøets helheder:
Helhed 165-003-000 Bøjden gamle havn
Kategori Kystfiskerplads
vurdering interesse
Helhedens elementer:
Beskrivelse Området er delt i to henhv. Øst og vest for havnebroen. Østområdet er det største og bruges til bundgarnspæle. Tidligere blev nytjærede garn håndteret her, da tjæregryden stod mellem den hvide container (se billede 303) og det rustne oliehus, der ses længst til venstre i billedet. Traktoren tilhører fisker Karl C. Carlsen, havnenes eneste fuldtidsfisker. På området står to små skure hvor vejen svinger til molen. Det er resten af mange flere, der forsvandt, da det off. Toilet (bygningen lige før svinget i samme vejeside) blev bygget. Modsat de to skure står i vejkanten et oliehus til fiskernes forsyning. Nærmest broen står en hvid kølecntainer der blev brugt til opbevairng af fangstern indtil myndighederne forbød det. Idag er den skur.
Historie Bøjden er et gl. fiskerleje. Der varogså en begrænset søfart i form af et antal hjemmhørende kvaser. Der blev drevet et varieret fiskerie med kroge, garn og vod efter sidl, torsk, fladfisk og ål. Den tilbageværende fisker oplyser, at der i 1945 var 35 fiskere i Bøjden, hvoraf de 10 var bundgarns-. I 1960 var der to bundgarnsfiskere tilbage, idag én.
Bevaring Det bruges.
Relikt­vurdering Stor som ét af de få kystfiskerier, dvs. bundgarns- og rusefiskeri, der er tilbage af denne gamle og traditionelle erhvervsform.
Trusler Når den nævnte fisker holder, overtager hans søn måske, men de unge foretrækker den faste løn på de store trawlere, siger han.