| Beskrivelse |
Et jord- og grusdækket areal med bolværk, der næsten overalt er repareret med spunsvæge; der er ingen gennemgående bolværkskrone, men forskellige rester fra skiftende tider. Der er intet opragende havneudstyr. Fra havnes N-S gående brohammer eller mole, hvor større fartøjer med op til 2 meters dybgang kan ligge til, er der udsigt til et mere lavvandet område med 6-8 stk. Duc d’albe r, her må sejlskibene have været oplagte for vinteren og kølhalet om foråret; sporene på land (gangspil) er borte. Kikker man mod nord, samme vej som skibene om foråret forlod oplægningspladsen, ser man ialt 6 tydelige stenrøser langs sejlløbet, de skulle beskytte pladsen mod isskruninger. På sydsiden af havnebroen er indrettet en simpel lyst- og småbådshavn af tynde pæle og en spinkel smal bro med enkelte tværbroer. Lystbådehavnen gør intet væsen af sig og havnepenge betales gennem en sprække i kogehusets dør. Inderst i krogen ved landfæstet er den gamle bådehavn bevaret, nu for lokale fiskesmåbåde. Langs bredden syd for denne lille havn er en stejleplads, lidt bolværk og en cementstøbt slæbested. Bag dette er fiskernes redskabs- og bådeskure og en tørreplads; der er ikke kølehus eller andet større udstyr på fiskernes areal. På nordsiden står et lille kogehus ca midt på broen, længere mod land står en alderstegen svedekiste med eget spåntag og inderst næsten på land, en fiskerensep
| | Historie |
Det ældste kort kalder havnen Udskibsningssted, havnelodsen 1948 Ommel-Kragnæs havn. Idag synes den at være det simplest mulige af en havn, eller som utallige småhavne netop var i sejlskibstiden. Se skema 018. |
| Bevaring |
Fysisk set ringe, men historisk er den en perle, der uden videre kan belyse småhavnens liv. |
| Trusler |
Skibsbroen er meget forfalden og ødelagt og tidens tand gnaver på fuld styrke i flere vigtige elementer. Der imod er udviklingen og dens trusler forlængst stoppet, derfor dens historiske værdi. |
|
Oversigt