Kystkulturmiljøer i Fyns Amt
Beskrivelse af registreret objekt

Kultur­miljø 004-000-000 Skaboshuse
Kategori Kystfiskerplads
Vurdering interesse
Sted Nord for Nyborg
Kommune Nyborg
Museum Nyborg og Omegns Museer
Kulturmiljøets helheder:
Helhed 004-001-000 Fiskerleje, nu blandet beboelse
Kategori Kystfiskerplads
vurdering interesse
Helhedens elementer:
Beskrivelse Stranden er 10-15 meter bred med sand og småsten. Den indbyder ikke til badeliv og der er heller ingen badebroer. Fire høfder af trykimprægneret træ er halvt forsvundne i sandet og har altså virket efter hensigten. Set nede fra ligger husene tæt på middelstore grundstykker og kun ganske få huse er gamle typer, de fleste ser ud til at stamme fra første halvdel af dette årh. Husene ligger alle oppe på kanten af klinten der her er 6-8 meter høj; Hvert hus har sin egen trappe ned på stranden og tilsyneladende er alle private. Den krumme sti ned til stranden er også på ældre kort, sammen med mindst to måske tre huse, som er de tre indenfor helhedens afgrænsning Bortset fra denne gamle vej til stranden har området en noget overbygget og lukket karakter.
Historie Skulle iflg. overleveringen være etableret af indvandrede fiskere fra Skagen. Dertil eksisterer et foto fra slutningen af forrige årh., der viser fiskere i busseronner og langskaftede støvler stående ved en båd i strandkanten hvorfra de faldbyder fisk.
Bevaring Som beboelsesområde. Nyere og gamle huse er alle i god stand.
Relikt­vurdering Den indtegnede helhed er hvad der i dag er erkendbar af det gamle fiskeleje udfra generalstabskortet. Husene i helheden stammer formentlig fra stedets tid som fiskerleje. Muligvis gør også andre af husene det.
Trusler Ingen, fungerer som en bomæssige helhed og vedligeholdes af beboerne som sådan. Kystsikringen bestod af 3 nyetablerede lave høfder af trykimprægneret træ. Eroderingen så ikke ud til at true kysten her.