Kystkulturmiljøer i Fyns Amt
Beskrivelse af registreret objekt

Kultur­miljø 281-000-000 Hjortø
Kategori Blandet anlæg
Vurdering stor interesse
Sted Sydfynske øhav
Kommune Svendborg
Museum Svendborg og Omegns Museum
Kulturmiljøets helheder:
Beskrivelse En trekantet ø, der mod vest ender i et stort lavvandet område kaldet Vest for Halen, øens sydvestligste spids. Hele resten af øen er inddiget. Digematerialet er overalt kampesten, ler og tang. Dog er der brugt flest sten langs sydvestkysten, hvor strømmen er stærkest, og der er ligeledes mange sten, rene stendiger, rundt halen og mod nord. Umiddelbart vest for møllen er diget gnavet halvt igennem, så man ser den hvide forvitrede tang. Her på sydsiden var for en generation siden en bred forstrand foran diget, med en grusvej, som malkepigerne kunne køre på med malkevognene. Rester af denne forstrand kan spores her og der. Til forskel fra f.eks Birkholm kan man se vandet hele tiden, da øen hvælver pænt, den er højest hvor husene ligger. Der er faktisk meget kønt, især på vestenden. Selv om øen er en landbrugsø, har man, og gør stadig, sat ruser og strøget rejer. Færgen havde fire kasser rejer og fisk med.
Historie For en generation siden boede der op mod 30 personer på øen, nu er der 6-7 helårs øboer. Ca 5 huse er sommerhuse med ca 6-7 sommerøboer. Alle deltager dog vistnok i Oldermandsmødet i forsamlingshuset og ordning af øens forhold d. 4 maj.
Bevaring Et par huse er meget velholdte, de fleste almindeligt holdte og 2-3 stykker forfalder. Et husmandssteds-hus koster omkring 300.000.
Relikt­vurdering Som f.eks Birkholm. Et fantastisk levn fra en virksom kultur.
Trusler Diget vest for møllen kan ikke repareres mere, maskiner kan ikke køre der.