| Beskrivelse |
De dele af søkøbstaden, der er bevaret idag er hovedsageligt store dele af havnefronten. Den er fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, med to områder med haver, hvoraf det ældste har været have siden middelalderen. En-kelte pakhuse er fra 1700-årene. Byen som helhed er præget af middelalderlige gadeforløb hvori 17- 0g 1800- tallets købmænd har lagt deres gårde. NØ for byen, ind i bugten, findes et beboelsesmiljø af attråværdige huse med strandadgang, deer ikke re registreret. Syd for byen findes bl.a. en fiskerbebyggelse ved Rødekro. Ellers er her hovedsageligt villaer, institutioner og sommerhuse. Af købstadens havn er omridset af den ældste del bevaret i overlejret og udbygget stand. Foran havnefronten findes en stort opfyldt areal til brug for øfærgerne og almindleigt nu nedlagt havneterræn. En stor del af arealet blev ledigt, da Gelting færgen blev nedlagt forrige år. |
| Historie |
Nævnes første gang 1229 (trap 1956-57, p 594. Se iøvrigt de enkelte skemaer. Faaborg er en af de ældste gamle sydfynske søkøbstæder. Den er bygget ved naturhavnen Faaborg Fjord - godt beskyttet af Horne land og Bjørnø og med dybt vand in mod kysten. Selve byen anlagt på en halvø med noret, kaldt Sundet, mod nord, havet mod syd og Sundrenden mod øst. Byen har harft store søfartstraditioner - allerede i 1600- 0g 1700 tallet havde Faaborg mange fartøjer og endda enkelte strairtsfarerer. I 1800-tallet blomstrede byens søfart og rederivirksomheden var koncentreret på nogle stor købamndsrederier som Ploug, Voigt, Hempel, Lagoni, J.J.Larsen m.fl. Det store frugtbare opland gav byen en betydelig udførsel af landbrugsvarer. Søfarten holdt sig i sejlskibetiden - men byen kom ikke ind i dampertiden. Færgeriet til Sønderjylland og Øerne har været en del af byens søfart. Også skibsbyggeri har præget byen - mange fine skibe er løbet af stablen i Faaborg dels til byens egne rederier men også til udenbys kontrahenter. Træskibsbyggeriet ophørte først i 1930ernes slutning. Også fiskeriet har været og er stadig et stærkt indslag i byens havneliv. Faaborg har stadig en lille flåde af fiskefartøjer. |
| Bevaring |
Af havneaktiviteter spiller færger, fiskerei og især lystbåde hovedrollen. DSBs areal er nedlagt og jernbanedriften ophørt. En stor del af havnemiljøet, først og fremmest havnefronten og de nærmeste gader, er ret godt bevaret, men som brudstykker i et fragmenteret miljø. Trafikken langs havnen adskiller havn og by i to dele jvfr. Svendborg. Industribyggeriet fhv. Faaborg Svineslagteri har beslaglagt den tidligere skibsbygningsplads m.v. |
| Trusler |
Tilsyneladende er der sket de skader der kan ske. En form for genopretning vil være at skabe fysisk/trafikal sammenhæng mellem de enekelte dele. |
|
Oversigt