| Beskrivelse |
Vejen leder forbi den berømte kro i byen, der efter sigende (Fåborg museum), intet skulle have med begrebet færgekro, at gøre. For endne af vejen ligger den ældste del af havnen- bådhavnen. Havnen er siden udbygget med en stor opfyldning syd for denne bådhavn, der yderst bruges af en lystbådsklub (Kajakker, småjoller?), og som har et klubhus, smukt bygget med højt tegltag. Nord for bådhavnen er også opfyldt, så den oprindelige lille trekantede mole her, idag udgør et temmelig stort areal til både og (overflødige) veje. Yderst er hele området udbygget med stenkastede moler, der skærmer et stort vandområde, der dog kun delvist er udnyttet af lystbådebroer. Mod nord er en containerplads og ved denne stod tidligere en tjæregryde og arealet omkring har været stejleplads. Der var også to barkegryder på havnen. Men alt er nyanlagt og der er ingen spor tilbage. Hele Helnæs bugt er et åleområde og der har væreten del fiskere. Idag er der også mange småjollere og lidt større halvprofessionelle fiskere, der holder til spredt i hele havnen, undtagen de yderste moler. |
| Historie |
Faldsled er en af de tre naturhavne i Helnæsbugten. Brunshuse (fiskeri), Bøjden(færgeri) og Falsled (søfart) og har været langt den vigtigste. Havnen er er i dag en bådehavn og har altid været det, idet skibene lå for anker ud for kysten. På havnearealet blev der bygget mange fartøjer - endda store skibe i perioden 1830 - 1875 - skibsbygmestrene Møller og senere Nielsen. Det er typisk for skipperbyen at havnen ikke har de store anlæg - jvfr. Troense, Sønderho, Ommel m.fl. Det er udnyttelsen af de naturgivne forhold det drejer sig om. Lige så fattig havnen er på kulturminder fra sejlskibstiden - lige så rig er den langstrakte skipperby på velbyggede huse fra denne tid. Byen havde mange hjemmehørende skibe og de sidste bl.a. galeasen C.Stylsvig sejlede endnu i 1930-erne. |
| Bevaring |
Gamle del (bådhavnen), godt. |
| Reliktvurdering |
En lille havn, der er nogenlunde bevaret. |
|
Oversigt