| Kulturmiljø |
041-000-000 Thorøhuse |
| Kategori |
Fiskerleje |
| Vurdering |
særlig interesse |
| Sted |
Thorøhuse |
| Kommune |
Assens |
| Museum |
Willemoesgården |
|
|
|
| Beskrivelse |
En samling mindre huse, de fleste grundmurede og med fast tag. Bebyggelsen er gennemkrydset af snævre gader og bebyggelsen længst mod øst ligger nogenlunde ordnet langs gaderne, mens de 2-3 rækker tæt ved stranden ligger uden klar plan. Den gennemgående gade, Jacob Gadesvej (denne komponist har boet i byen) løber på kanten af den ret stejle skråning som byen vest for gaden er bygget på.De små stræder, der udgår vinkelret fra Jacob Ggadesvej er således temmelig stejle. Nedenfor skråningen hvor bebyggelsen ender, er der et fladt stykke velegnet til stejleplads, bådebyggeri m.m. Her har været mindst ét skibsbyggeri. Idag ligger området hen bortset fra enkelte fritidsfiskeri pladser med jolle og garn til tørre. Mod slutningen af Jacob Gadesvej leder en knap så stejl vej ned til stranden og videre over en lille jernbro med træplanker. Broen leder over Noret til sandbanken som kaldes Øret på målebordsbladet. Øret ere idag landfast med Thorø ved en stor og tør sandbanke, delvist græsbevokset og som kaldes Drejet. |
| Historie |
Trap 1899 oplyser at 112 lever af fiskeri, 74 af skibsfart og at disse to erhverv fra Thorøhuse er ret betydelig. Det er et fiskerleje og toldassistentsted Thorø red mellem Thorø og Assens benyttes af fiskerlejet som havn. Hansen 1997 siger bl.a.: De første huse bygges 1693, men hvor disse lå vides ikke. 1728 var der 8 små fiskerhuse. De ældst huse i byen idag er fra 1750 (Jacob Gades vej 2 og Thorøgyde 3) 1801 nævnes 20 familiere/82 mennesekr, nogle var søfolk. 1802 var d3er 18 fiskerhuse. 1870-1911 opføres 56 huse i byen. 1900 er det stroe byggeår, og af den karakteriatiske 5-fags fiskehus type som stadig præger byen. I slutningen af 1800 tallet havde byen stor skibsflåde og firk derfor et toldsted. Tolderen boede i Slippen 2. Tolderen gik af i 1932 og istedet kom orningen med toldopsynsmænd. Byens første bådebygger etablerede sig ca 1865, hans boede i Fiskermaen 1, den næste i i Bådestræde 5. Første firskeriforening 1882 til 1916 hvor den næste stiftedes. I kapitet VII Fiskeri beskrives bl.a. antal garn, rusr osv. udvalgte år. Fiskeriet var på sit højeste omkring 1930, siden fik tangen i Lillebælt tangsyge og fiskene forsvandt. |
| Bevaring |
Pæn, ikke overdrevent vedligeholdt. |
| Reliktvurdering |
Stor og letfattelig og meget anskuelig værdi som en særpræget bebyggelse, som vi véd har fiskeri og søfart som ophav. |
| Trusler |
Byen her en art boboerforening dere varetager ve og vel. |
|
|
